Kom i form

Finder sted om onsdagen kl. 18.00-19.30 i gymnastiksalen.

Instruktør.: Karin Kofoed

Mobil tlf. 30 34 55 73

Holdet favner bredt angående aldersgruppe. Formålet er at nå hele kroppens muskler igennem, lave styrketræning, konditionstræning, samt bruge pt. medbragte redskaber

Vi kommer ikke udenom mave og rygtræning… men vi holder ud. De gode grin og den gode musik bærer os igennem de 1,5 time, med sved på panden og masser af funktionel træning.

Karin har trænet gymnastik i mange år og har en bred vifte af kurser som giver mulighed for afvekslende og glad træning.

Kom I Form starter 18 september 2024 kl. 18-19.30 og slutter 26 marts 2025 og kontingentet er 400 Kr for sæsonen.

Cirkeltræning /Hiit træning

Cirkeltræning/Hiit starter op i gymnastiksalen i multihuset Østerlars, fra januar 2025.

Cirkeltræning/Hiit træning er en god og effektiv træningsform, der træner hele kroppen igennem, på relativt kort tid. Træningssessionen er opbygget i intervaller, med høj intensitet, efterfulgt af lav intensitet. Man skrifter altså mellem at lave øvelser i højt tempo med indlagte pauser.

Træningen skal foregå med sved på panden og i højt humør – det er altid godt med en god holdånd, så vi kan bakke hinanden op, når det bliver aller hårdest.

Lørdagshold: Fra kl. 9:00 til kl. 9:45.

Mandagshold: Fra kl. 16:45 til kl. 17:30.

Holdet er for både mænd og kvinder i alle aldre, da øvelserne kan tilpasses 100% individuelt. Målet er dog at man kan løfte tungere når sæsonen er slut J

Man er velkommen til at tage børn med som kan heppe på os undervejs!

Som altid er den første træning gratis, hvor man vil have mulighed for at se, om holdet kunne være interesant, herefter betales kontingent for sæsonen

Folkedans

Finder sted om onsdagen kl. 19.30-21.30 i gymnastiksalen.

Instruktør.: Kirsten Kjeldsen

Mobil tlf. 56 48 12 70

Her danses der lystigt traditionelle folkedanse til levende spillemandsmusik.

Her er plads til alle og efter kyndig vejledning af Kirsten skal det nok lykkes at komme frisk af sted med ”hurretrin” og møller.

Det giver god motion at danse og der holdes en pause hvor den medbragte kaffe nydes. En dejlig undervisning hvor en tradition holdes ved lige med kendte folkedanse.

Kirsten har stor erfaring indenfor folkedansen og har/har haft undervisning flere steder på øen.

Folkedans starter onsdag d. 2 oktober kl. 19.30 til 21.30 2024

og slutter 26 marts 2025 og kontingentet er 400 Kr for sæsonen.

Cantienica® -Mamahold

Cantienica® -Mamahold

I Multihuset i Østerlars

Opdag og styrk din Bækkenbund efter Cantienica® -metoden

Periode 29.10.-21.1.2024/25
Tid og sted: 10 tirsdage kl 9.45-10.45
Ferie uge i uge 47 (19.11.24) og uge 52 og 1
Multihuset i Østerlars klasseværelse nr.2

Ved: Tabea Zimmermann

Mobil: 60643639
tabea@mamabodynsoul.com

Ældremotion

“ Vi skal holde os igang hele livet både fysisk og mentalt – og derfor tilbyder vi ældremotion, hvor vi får bevæget os igennem hele kroppen. Går glade hjem med god samvittighed efter 1 time med “ lidt” sved på panden og smil om munden .

Vi tilpasser træning efter hvem og hvor mange der dukker op.

Vel mødt Karin & Birgit.”

Lær alignment yoga med Lene

Yoga

 Finder sted  fra mandag d. 16 september kl. 16.15 til 19.00. i gymnastiksalen

Instruktør: Lene Feldthus Andersen

 Lær alignment yoga med Lene

Lene er uddannet i alignment yoga og har suppleret med yogaanatomi. Alignment yoga er yoga, baseret på kroppens naturlige bevægelser, anatomi og biomekanik. Alignment yoga forebygger skader og er en meget sikker form for yoga der kan tilpasses alle. Der er ingen passive stræk eller akavede stillinger, men til gengæld mobiliserede led, godt støttet af aktiverede muskler. Det opbygger mobilitet og styrke på en og samme tid.

Lene sætter fokus på udvalgte dele af kroppen fra gang til gang, så vi kommer godt i dybden og du lærer øvelser til forskellige behov. Men uanset fokus, får du bevæget hele kroppen igennem hver gang. En session indeholder en åndedræts- eller meditationsøvelse, opvarmning, yogaøvelser til dagens kropsfokus og en afslapning til sidst.

Målet er, at du som deltager styrker dine muskler, forbedrer din krops bevægelighed og bevidsthed og finder større mental ro.

Alignment yoga er meget velegnet til vores vestlige krop og livsstil, hvor mange af os har stillesiddende arbejde, er fysisk aktive i fritiden og kan være blevet usmidige af den kombination.

Uddannelser:

  • 200 t alignment yoga hos Louise Fjendbo Jørgensen, der driver yogastudiet Yogalivingpå Frederiksberg
  • Funktionel anatomi hos DGI
  • 50 t terapeutisk yoga og anatomi hos Sofia Josefine Rosenstand fra Roterapi.
  •  starter mandag d. 19 september kl. 17.45 til 19.00. Gymnastiksalen

Kontingent  kr. 400,-